Artinfo.dk
Netmagazine om kunst


Eventyr til dommedag.
Af Lars Svanholm


ARoS Århus Kunstmuseum hylder H. C. Andersen i anledning af 200-året med udstillingen "Fairy Tales Forever".


Det store show.

Netop som man troede at kvalmegrænsen var nået her i det herrens år 2005, oplever man til stadighed et bombardement af H. C. Andersen-baserede events. Anledningen er enhver bekendt. Andersen blev født i 1805. Læg 200 år til. Så er det nu!

En af myterne omkring Andersen drejer sig om hans fundamentale angst for at blive stedt til hvile i skindød tilstand. Uanset om dette er sandt ­ eller sågar sket ­ må man formode, at han nu er i en så fremskreden tilstand af død, at mulige former for rotationer i graven kan udelukkes.

Hvordan ville eventyrdigteren selv have reageret på påstyret, om han havde vandret lyslevende rundt i form af en selvbevidst reinkarnation? Svært at sige, selvfølgelig. Sansynligheden taler for, at dette rejseglade menneske ville benytte sig af de grænseløse teknologiske landvindinger, som er foretaget siden guldalderen, til at løse billet til en destination ­ langt væk!

Eller han havde måske indlogeret sig i den store loge i selskab med de kongelige højheder og iagttaget det absurde show, hvor hovednavnet i hyre scorede, hvad der svarer til et par gedigne strandvejsvillaer. For to sange. Med play-back backing.


Eventyret i nutiden.

ARoS Århus Kunstmuseum har valgt at markere 2005 med udstillingen "Fairy Tales Forever". Man kunne mageligt forestille sig, at udstillingen ville vise billedkunsten i H. C. Andersens tid. 1800-tallet var som bekendt en frugtbar epoke, historisk set, i dansk kunst. Derfor er der naturligvis al mulig grund til at arrangere en udstilling med kontemporær billedkunst.

Oftest går man til en kunstudstilling med forventninger. Ikke mindst på ARoS, der i museets første halvandet leveår har præsenteret nogle af de mest banebrydende repræsentanter for den nationale og internationale nutidskunst. Foromtalen til den aktuelle udstilling har da også genereret en vis nysgerrighed hos denne skribent.

Umiddelbar virker det logisk at placere De Evige Eventyr i nutidskunstens rum; samtidigt virker det måske også en anelse meningsløst, hvis ikke værkerne rummer henvisniger til eventyret og/eller til tiden, da eventyret blev forfattet. Derfor er udgangspunktet i denne tekst da også værker, der sigter direkte mod Andersen og hans eventyrlige forfatterskab.


Kejserens Nye Klæder.

Blandt tvivlere udi billedkunsten ­ rindalister og ligesindede ­ har de tre ord, der udgør overskriften til dette afsnit, ofte haft en næsten dogmatisk betydning. Vi forstår det ikke. Ergo, det er uforståeligt i enhver henseende. Indholdsløst i sin nøgenhed. "Kejserens Nye Klæder" ­ mon Andersen har gjort sig nogen som helst tanke om udbredelsen af misbruget af hans eventyrtitel? At den skulle blive synonymet på fordømmelsen af dét, som man ikke umiddelbart kan finde en forklaring på?

Den japanske kunstner Takashi Murakami er født i 1962 og tilhører en gruppe kunstnere, hvis praksis går under benævnelsen Tokio Pop. Den skulptur, som han viser på "Fairy Tales Forever" er ganske karakteristisk, måske ikke mindst i kraft af manglende plastisk appeal. Der er tale om en rumlig form, som ikke ligner noget som helst, der kunne appellere til den overordnede æstetiske sans hos en puritaner udi den modernistiske billedhuggerkunst.

Skal man prøve at beskrive værket blot en smule objektivt, er der tale om en legetøjslignende, robotagtig figur. Et oppustet væsen i kunststof, der tilsyneladende netop i øjeblikket har indset, at det er totalt afklædt og står i sin blottede tilstand. Hovedet er nogenlunde ti gange så stort som kroppen og nærmest ægformet. Øjnene er gigantiske og mangefarvede. På toppen er placeret kejserkronen, som er alt for lille i forhold til det gigantiske hoved. Titlen The Emperor's New Clothes refererer med en klar evidens til eventyret af samme navn.


Havfruen.

Siden 1913 har turister og københavnere stimlet sammen om en ganske lille skulptur af billedhuggeren Edvard Eriksen på Langelinje i København. Den Lille Havfrue har indskrevet sig i historien som ét af de mest fotograferede objekter overhovedet. Hun har i Eriksens version sin hale i behold og udstråler i enhver henseende uskyld.

På "Fairy Tales Forever" er udstillet den tysk/danske billedhugger Christian Lemmerz' version af havfruen. I modsætning til Eriksens værk, som er udført i bronze, er Lemmerz' dobbeltværk forarbejdet i hvid marmor. Der er tale om to skulpturer, der ligger i form af kvinder, henholdsvis på maven og på ryggen. De to personer er tydeligtvis døde, hvilket illustreres ved en tilstand af opløsning forskellige steder på de to kroppe.

Hvid marmor har længe i den artificielle verden været synonym med lidt dårlig smag. Noget, som var temmeligt kitch'et. Derfor er det nærliggende at udtænke et link tilbage til en billedhugger, som virkede på H. C. Andersens tid og som udarbejdede sublime skulpturer i netop dette materiale. Bertel Thorvaldsen (1770-1844) må vel betragtes som den væsentligste billedhugger i 1800-tallet.

I H. C. Andersens eventyr forvandles den lille havfrue til menneske. Det må være konsekvenserne af denne proces, som Christian Lemmerz har skildret i sit værk. Mennesker dør jo som bekendt.


24 kunstnere i forholdet 13:11.

I alt 24 kunstnere deltager i udstillingen "Fairy Tales Forever". Balancen mellem kønnene udgør 13 mandlige og 11 kvindelige kunstnere, hvilket vel må siges at være på fifty-fifty, taget i betragtning, at man ikke fra arrangørerenes side har haft fokus på dette forhold. Ikke desto mindre nævnes det i det trykte pressemateriale, der er udgivet i forbindelse med udstillingen.

Der er i sagens natur tale om en bred vifte af forskellige udtryk. Installation, maleri, video og såmænd patchwork er nogle af de midler, der tages i anvendelse i bestræbelserne på at skabe interessante værker som hyldest til den verdensberømte eventyrdigter. De to, som her er beskrevet, er dem, som mest direkte refererer til H. C. Andersens forfatterskab. Andre bud bliver givet af kunstnere som blandt andre Tony Matelli, Jeff Koons, Tony Oursler samt Ripilotti Rist ­ med et bemærkelsesværdigt værk Selbstlos im Lavabad, hvori en kvinde råber sin afmagt ud gennem et ganske lille hul i et bræddegulv.

Julie Nord, Peter Land/Jeanette Schou, Kirstine Roepstorff, Tal R og Kathrine Ærteberg er blandt de danske kunstnere, der deltager på udstillingen.


Andersen og Warhol.

"Fairy Tales Forever" er fordelt på to af ARoS' udstillingsrum. Når man forlader det store lokale, der normalt rummer de største skiftende udstillinger, bliver H. C. Andersen i bogstavelig forstand synlig i kraft af et stort antal parafraser, dels over et portrætfotografi af Andersen og dels over et antal af Andersens berømte papirklip. Disse grafiske arbejder, serigrafier, er udført af Andy Warhol og dennes assistenter.

Andy Warhol blev i 1986 præsenteret for Andersens papirklip hvis enkle, symmetriske komposition, han omgående blev begejstret for. Trykkene blev færdiggjort i november samme år. Det blev således nogle af de sidste grafiske værker, som Warhol nåede at producere. Han døde februar 1987; dagen efter at have gennemgået en mindre operation. Warhol nåede derfor ikke at signere H. C. Andersen-trykkene, der dog, som mange andre af Warhols serier, blev verificeret af hans buisness manager Fred Hughes og hans trykker Rupert J. Smith.

Disse grafiske arbejder er bearbejdet i det velkendte Warhol-billedsprog. I portrættet, der i flere tilfælde overlapper sig selv, er kendetegnet de karakteristiske konturlinjer, der både samler og spreder den overordnede komposition, som portrættet består af. Dette er i øvrigt fotograferet af Georg E. Hansen i 1866. I fotografiets barndom.

Både "Fairy Tales Forever" og udstillingen med Warhol-serigrafierne kan ses på ARoS Århus Kunstmuseum året ud til den 30. december.


Forside

© www.artinfo.dk