Artinfo.dk
Netmagazine om kunst


Fra Hamburg til Horsens.
Af Lars Svanholm


Galleri Progres i Horsens viser for tiden den tyske maler Karin Ohlsens værker.


Progressiv kompromisløshed.

Da Jørgen Blach Jensen i maj 2003 åbnede Galleri Progres i Smedegade i hjertet af Horsens, var det med en overbevisning om, at udelukkende billedkunst, som han selv med hjerte og forstand kunne stå inde for skulle repræsenteres på det i øvrigt helstøbte og velindrettede galleri. Kvalitet var fra første dag ét af de helt afgørende kodeord. Kvalitet i kunstnerisk forstand er naturligvis en flydende størrelse; men hvis man spurgte Jørgen Blach Jensen, ville han kunne definere sin egen indiskutable udgave af fænomenet.

Det synes indlysende, at Galleri Progres søger grundlaget for udstillende kunstnere bredt. Ikke blot i udtryk, men også geografisk. Ikke mange danske gallerier ville turde binde an med separatudstillinger, som f.eks. skulle lancere en ­ her til lands ­ totalt ukendt italiensk kunstner som Lorenzo Cascio. Jørgen Blach tør ­ med en nærmest filosofisk overbevisning om, at det er dén udstilling med dén kunstner ­ at løbe risikoen. Eller tage chancen. Uanset hvilken vinkel man måtte vælge, kommer "Progres" til at symbolisere såvel fremsyn som udvikling.


Den lille afstand.

Afstanden mellem Horsens og Hamburg, hvor maleren Karin Ohlsen bor og arbejder, udgør i omegnen af 300 kilometer. Den fysiske distance mellem de to byer er således ikke overvældende. Den kulturelle forskel burde vel heller ikke forskrække nogen, og Karin Ohlsen er da heller ikke ukendt som udstiller i Danmark. Hun har bl.a. udstillet som medlem af kunstnersammenslutningen Riimfaxe.

Karin Ohlsen er født i Dessau i 1937. Byen som i de år rummede Bauhaus, skolen for kunst, kunsthåndværk, arkitektur samt formgivning i al almindelighed. Karin Ohlsens mor var dengang engageret som scenograf på Bauhaus, men som bekendt var det daværende tyske regime ikke venligt stemt over for institutionen, og ganske få år efter Karin Ohlsens fødsel, var Bauhaus borte og landet ført ud i en alt ødelæggende krig.


Maleri eller musik.

Karin Ohlsen har malet hele sit liv. Derfor var det naturligt for hende som ung at satse på kunsten ­ også som levevej. Dette var dog ikke noget, som hendes forældre var ubetinget begejstrede for. Her udgjorde musikken et kompromis. En karriere som pianist fik dog en brat afslutning, da hun i slutningen af 1980'erne ved en ulykke kom til skade med sin ene hånd. Allerede da stod det klart, at billedkunsten ville udgøre det ultimative omdrejningspunkt i Karin Ohlsens liv.

Musikken har dog alligevel været en afgørende kilde til inspiration. Hun nævner således komponister som Stockhausen, Pärt og Satie som langt væsentligere påvirkninger end den række af samtidige tyske malere, der i de sidste to-tre årtier har præget verdensscenen. Faktisk har disse ikke inspireret Karin Ohlsen overhovedet.


Farve og penselstrøg.

Når man iagttager Karin Ohlsens malerier er det påfaldende, at der optræder en koloristisk glød, som er sjælden. Dette er ingenlunde nogen tilfældighed. Netop farven og dens udstrækning ­ i enkelte tilfælde tangerende det monokrome ­ er de elementer, der bidrager til denne intensitet. Karin Ohlsen besidder en bevidsthed om disse forhold, der næsten tvinger hende til at arbejde sine værker op helt fra grunden. Dette er bogstaveligt, da hun selv udvikler farverne med pigmenter og forskellige olier.

Det er tydeligt, at arbejdet med det enkelte maleri udgør sin egen proces. Skiftende valører i de vekslende lag er for Karin Ohlsen akkurat lige så vigtigt som det definitivt afsluttende penselstrøg, der i symbiose med de stoflige kvaliteter, som den forudgående proces har afdækket, medvirker til den dynamiske effekt på det pågældende billedes flade.


Abstraktion eller figuration.

At betegne Karin Ohlsens værk som ren abstraktion kan forekomme meningsløst på trods af, at genkendeligheden ofte viser sig i mindre fragmenter. I enkelte tilfælde udgør motiverne noget, der kan defineres klart, men i langt de fleste tilfælde udgør det motiviske subtile elementer, som oven i købet kan være dækket af et transparent farvelag, der antyder den tidligere nævnte monokromi. Fraværet af symboler er ikke ensbetydende med, at Karin Ohlsen ikke vil fortælle en historie. Hvert billede rummer således, med kunstnerens eget udsagn, en sådan fortælling samtidigt med, at de viser vitale dele af hende selv og dermed fungerer som mentale "selvportrætter".

På trods af Karin Ohlsens værkers individuelle styrker, arbejder hun ofte i serier, sådan at billederne får fælles identiteter; men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan nyde de farvemættede billeder hver for sig på udstillingen på Galleri Progres i Horsens.


Galleri Progres, Horsens

Udstillingen varer til og med 22. oktober 2005.

www.galleriprogres.dk
www.karinohlsen.de


Forside

© www.artinfo.dk