Artinfo.dk
Netmagazine om kunst


Anmeldelse

 

Helen Chadwick på Trapholt kunstmuseum.

Helen Chadwick var en af de store engelske kunstnere, der fik sit gennembrud i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 90'erne. Hun blev den første kvinde, som blev nomineret til den prestigefyldte engelske kunstnerpris, Turner Prize, som hun dog ikke fik. Hun var elsket og hadet i og udenfor kunstverdenen for sin provokerende brug af egen krop og seksualitet i udformningen af hendes kunst. Desværre døde hun i 1996 i en alt for ung alder, 42 år gammel. Glemt er hun ikke blevet, interessen for hendes kunst er fortsat stor. Måske ikke så provokerende mere, som for 15 år siden, men stadig ny skabende i mange henseender.

Trapholt Kunstmuseum har fået samlet en flot udstilling af nogle af Helen Chadwick's bedste værker. Fra Ego Geometria Sum (1983), over gennembrudsprojektet The Oval Court (1984-86), til Unnatural Selection (1996), der ikke blev færdiggjort inden Helen Chadwick's død.

Mest iøjnefaldende på udstillingen, er værket Cacao (1994). Fontænen er fyldt med opvarmet chokolade. Det vælter op fra røret i centrum og ned i et bassin, hvor det syder og boblet som et andet vulkanudbrud. Associationerne er mange og tolkningerne har været talrige af dette værk. Ikke mindst har seksuelle udlægninger præget billedet. Ikke så sært, når man ser resten af værkerne, som alle har med krop, kød og vævsvæsker at gøre.

Skulpturerne Piss Flowers (1991-92) er blevet til ved, at Helen Chadwick og hendes kæreste tissede/pissede i en blomsterskabelon lagt på sne. Bagefter hældte de gips i fordybningerne, som fremkom ved de varme udladninger. Ifølge kataloget voldsomt provokerende i starten af 90'erne. Mange har fået meget ud af det faktum, at mandens urin lavede et dybt hul i midten, mens kvindens blev til mere spredte pletter i sneen. Et tegn på kønnenes forskellige væsen? Fysiologisk :"Ja"! Kunstnerisk: "Sikkert ikke"!

Det smukkeste værk/projekt, er efter min mening Viral Landscapes (1988-89). Her har Helen Chadwick overført fotografier af celler fra hendes egen livmoderhals, til fotos af forrevne, walisiske kystlandskaber. Derefter har hun trukket hvert enkelt foto igennem maling udhældt i havet. Skræmmende, makabert og smukt på samme tid.

Helen Chadwick er (stadigvæk?) et stort navn på den internationale kunstscene, selvom hendes virke stoppede brat i det forrige århundrede. Efter at have set den flotte udstilling på Trapholt i Kolding, kan jeg godt forstå, at dette er tilfældet. Hun var provokerende og delvist nyskabende i hele sit virke. Kvaliteter, der blev og bliver lagt stor vægt på i samtidskunsten i disse år. Når jeg går fra udstillingen er det dog med en fornemmelse af, at hendes kunstneriske projekt ikke længere er provokatorisk. Det var, men er ikke. Nu ser vi på værkerne med helt andre øjne end blot for 15 år siden og morers ærligt talt lidt over, at disse værker har kunnet skabe så megen virak i England i firserne og halvfemserne. Tiden må vise, om Helen Chadwick får lige så stor betydning på forståelsen af hendes samtids kunst, som andre provokatorisk kunstnere i tidens løb har fået. Duchamp, Beuys.

Trapholt Kunstmuseum i Kolding til 8. Maj.

Thore Hammer Eriksen

Forside

© www.artinfo.dk