Artinfo.dk
Netmagazine om kunst


Anmeldelse

 

Jesper Just på Herning Kunstmuseum.

Jeg havde trodset snemasserne og fundet vejen til Herning for at se Jesper Just' udstilling på Herning Kunstmuseum: "Something to love". Jeg var kørt lige fra arbejde og var der allerede klokken 17. Ferniseringen var klokken 19, så jeg måtte stille bilen og vove mig ud i kulden. Herning er såmænd en hyggelig by, men 2 forfrosne timer senere var jeg lige ved at fortryde mit forehavende.
Da jeg endelig kom indenfor på kunstmuseet blev mine tanker gjort til skamme. Det var hele ventetiden værd!

Jesper Just er et af de unge stjerneskud på den danske og internationale kunstscene. Jeg har set et af hans værker på en udstilling hos Christina Wilson, men kender ellers ikke meget til hans arbejder. Jesper Just er uddannet på kunstakademiet i København i 2003. Han har satset på filmen som udtryksform og har høstet stor anerkendelse for sit arbejde.
Udstillingen på Herning Kunstmuseum blev "aftalt over mange glas vin i Italien", som museets direktør, Holger Reenberg, udtrykte det ved ferniseringen. Godt nok var det torsdag, men der var ikke mange mennesker tilstede. Måske den trofaste skare. Udstillingen i Herning var kommet i stand som en naturlig forlængelse af indkøbet af en tidligere film af Jesper Just og det var med stolthed, at Holger Reenberg understregede museets lyst og evne til at investere i unge talenter.


Jesper Just

Udstillingen består af 3 værker. "Something to Love" (8:10), "The Lonely Villa" (4:30) og "Bliss and Heaven" (7:30).
I "Something to Love" er vi i en parkeringskælder. En bil kommer kørende. En ældre mand fører bilen og en yngre mand sidder på bagsædet. Bilen parkerer foran trappe og elevator og mændene træder ud. Den yngre mand drages mod elevatoren og inden han kan stoppes, er døren lukket og elevatoren på vej op. Den ældste sætter efter op ad trappen og kommer 2 etager op. Her får han åbnet døren og ser den unge mand og en smuk, ung kvinde stå og kysse hinanden. Tårene triller ned ad kinderne på voyeristen. Kysset bliver afbrudt og de 2 mænd kører igen i deres bil.
"The Lonely Villa" er skønsang over telefonen. En ældre mand tager en telefon og kommunikerer med en yngre mand i den anden ende af røret med sang.
I "Bliss and Heaven" løber en ung mand svedig igennem en kornmark. En lastbil kommer og holder på en ensom rasteplads. Chaufføren træder ud, en rigtig machotype, og åbner ind til containeren på laddet og hopper ind. Den unge mand følger efter og befinder sig pludselig i en rød teatersal. På scenen står lastbilchaufføren med paryk og kappe og synger med dyb stemme. Sangen ebber ud og den unge mand står tilbage og klapper.

De 3 film kører alle et tema med en ung og en gammel mand. Der er ingen fysisk kontakt mellem disse mænd, men alligevel en samhørighed og forståelse. Umiddelbart synes forbindelsen at have seksuelle undertoner. Svedige mænd, parykker, sang, dans, gråd og jalousi. Mændene føler sig tiltrukket af hinanden. I "Bliss and Heaven" er det den unge; i de 2 andre er det de ældre mænd der virker hungrende efter kontakt.
En anden tolkning er far-søn forholdet. Illustrerer mændene i filmen i virkeligheden far og søn? I "Bliss and Heaven" er sønnen imponeret af faderens præstation og klapper bravt. I "Something to Love" og "The Lonely Villa" er sønnen på vej væk eller har forladt faderen og kappet snoren til barndommens trygge liv. Det skaber en spænding og et afsavn hos faderen.

Billedføringen er sikker i alle filmene. Det er ikke "akademi forsøg" mere, men professionelt, gennemarbejdede projekter, som bestemt er på et internationalt niveau. Det er turen værd!

Herning Kunstmuseum til 29. maj.

Thore Hammer Eriksen

Forside

© www.artinfo.dk