Artinfo.dk
Netmagazine om kunst


Richard Mortensen ­ tidligt og sent.
Af Lars Svanholm

Silkeborg Kunstmuseum og KunstCentret Silkeborg Bad viser i fællesskab hver sin periode af Richard Mortensens livsværk.

Kontraster og konflikter.

"Richard Moderne" ­ dette øgenavn tildelte et antal af Richard Mortensens samtidige kollegaer ham. I historiens lys er det da også indiskutabelt, at Richard Mortensen siden sine aller yngste år har udgjort et eksempel på, hvad man kan opnå som eksperimenterende billedkunstner.

Mortensen orienterede sig med en imponerende entusiasme i sin samtid. Én af de store kilder til inspiration var Bauhaus-skolen, som vennen, fra bl.a. kunstnersammenslutningen Linjen, Vilhelm Bjerke Petersen havde frekventeret i mellemkrigsårene. Den store abstrakte maler Kandinskys teorier læste Mortensen. Ligesom Johannes Ittens tilsvarende.

Richard Mortensens arbejder på det tidspunkt var stærkt præget af den europæiske scene, hvor Picasso, Matisse, Miro, Arp og Max Ernst var blandt de betydeligste aktører. Perioden var præget af dels en intuitiv og spontan form for maleri, dels en væsentligt mere kalkulerende form, hvor de kompositoriske elementer og farver blev behandlet i en total abstrakt og objektiv symbiose; modsat de spontane malere, der i langt højere grad betjente sig af et følelsesladet og subjektivt billedsprog.

Da Asger Jorn sammen med en gruppe hollandske og belgiske kunstnere i 1948, året efter at Richard Mortensen rejste til Paris for at tilbringe de næste 17 år dér, dannede kunstnersammenslutningen COBRA, hvis identitet lå i det næsten aggressivt subjektive, var Mortensen kraftigt på vej imod et rent og konkret udtryk.

I 1948 præsenterede Mortensen sine geometriske landvindinger på Linjen II's udstilling i København. Der opstod en konflikt mellem Mortensen og en del af hans samtidige. Især Egill Jacobsen og Ejler Bille tog voldsomt afstand fra Mortensens værker, som Jacobsen kaldte for "konstruktivistiske efterveer". Richard Mortensen blev i den tid regnet for færdig som maler.

Paris.

Efterfølgende følte han sig isoleret i sit hjemland. Han besøgte således ofte Stockholm i de følgende år, hvor han boede i Paris. Det var her, han fik sin intellektuelle respons fra miljøer, som kunne identificere sig med hans analytiske teorier, som førtes ud i livet gennem en stadigt mere geometrisk konkretion.

Det legendariske samarbejde med Galerie Denise René i Paris, som indledtes sidst i 40'erne, gjorde at Mortensens berøring til kunstverdenen, blev mere internationalt funderet. Da han i 1964 kom tilbage til Danmark, var Richard Mortensen én af de mest betydningsfulde repræsentanter for den konstruktivistiske malerkunst. Nationalt og internationalt.

Det tidlige værk ­ Silkeborg Kunstmuseum.

Udstillingen på Silkeborg Kunstmuseum tager udgangspunkt i Richard Mortensens unge år. De tidlige semiabstrakte værker vidner om en søgende kunstner, der med forskellige midler orienterer sig mod sin samtid. I disse år aner man kimen til dét opgør, der senere placerer Mortensen i kunsthistorien som sin generations betydeligste konkrete maler. I maleriet skimter man denne udvikling; men ikke mindst i tegningerne og skitserne, der aktuelt er udstillet i de mindre sidegallerier i Silkeborg Kunstmuseums fløj for skiftende udstillinger, er dette udtalt. Fælles for disse tegninger og malerierne, der er placeret langt mere centralt i ophængningen, er den nænsomhed, som stregen er udført med. En nænsomhed, der går igen i maleriernes farveholdninger. Dette milde udtryk står i en stærk kontrast til arbejdernes ofte dramatiske indhold.

Det er interessant, at mange af de omtalte skitser rummer elementer af det samme udtryk, som man finder i nogle af Mortensens meget senere værker. Ting som er udført omkring 40 år senere med samme, næsten kalligrafiske penselskrift.

Et udmærket eksempel på Richard Mortensens tidlige maleri udgør maleriet Uden Titel, som er dateret meget præcist den 8. april 1938. Det er et forholdsvist stort billede ­ 132 x 80,5 cm. ­ og det samler på mange måder en epoke i den, på den tid, avantgardistiske modernisme i sig. Der er klare referencer til Mortensens samtidige. Bl.a. kollegaen Ejler Bille, der som bekendt senere tog kraftigt afstand fra Mortensens maleriske udvikling. Naturligvis erkendte Bille, som andre, Mortensens format endnu senere; men i 1938 rakte udviklingen i det moderne maleri den vej, som Uden Titel peger. Der er i dette maleri tale om en abstrakt komposition, hvor farvernes indbyrdes komplimentære udstrækning udgør et element af bærende karakter. Ikke ganske ulig langt senere kompositioner.

Pudsigt nok udvikler Mortensen over de næste år et væsentligt mere fortællende billedunivers, som der også kan ses kvalificerede eksempler på på udstillingen. Det er klart, at det er antydningens kunst, der skaber mystikken i disse værker. Dette kommer ganske tydeligt til udtryk i et stort (200 x 300 cm.) maleri med titlen Vision. Maleri til Arthur Rimbaud fra december 1944. Her ses i billedets øverste kant fødderne og det underste af to ben stikke ned. Sammenholdt med fragmenter fra et træ i den umiddelbare nærhed, får man uundgåeligt tanken, at ejeren af de to ben er blevet hængt i det pågældende træ; men det kunne vel i princippet være et barn, der leger i træet? Symbolikken er her tvetydig.

Silkeborg Bad ­ det sene værk.

I en tekst fra august 1969 refererer Richard Mortensen til Kandinsky og dennes betydning for hans udvikling som maler. Som tidligere nævnt, læste Mortensen allerede som ganske ung Kandinskys teorier, og i dagbogsnotatet fra '69 fremhæver han sit eget arbejde som en "udvidelse og korrigering af Kandinsky's flademæssig funktionelle rum".

Hvis man er bekendt med Kandinsky's værker, vil man således også ganske rigtigt se Richard Mortensens udvikling som kunstner i et andet og kontrastfyldt lys. Mortensen har i de år, som ikke bliver defineret på de to udstillinger, i Paris udviklet et usædvanligt nuanceret og raffineret billedsprog. Man kunne vel retfærdighedsvis sige, at sproget ikke er helt ulig dét, som Kandinsky udviklede; men der tales klart med en anden accént. Ikke mindst betinget af epokerne, hvor de to kunstnere virkede. Kandinsky døde i 1944.

I den store sal på KunstCentret Silkeborg Bad hænger nu et seks-delt værk fra 1969 af Richard Mortensen. Hver del måler 180 x 180 cm. Så det er et ret omfattende værk. Titlen er Sønderbro (I mindet om Marie og Jens Mortensen). Kompositorisk er værket kendetegnet ved en geometrisk stramhed, som får farvefladerne til at sitre i forhold til hinanden. Der er malet korrekturstreger af vekslende tykkelse mellem de forskellige elementer. Disse understreger det geometriske udtryk. Uhyre interessant er det, at skitsen til dette monumentale værk ligeledes er udstillet. Denne vidner om en klarhed hos kunstneren ­ og udtrykker præcist, at han ved, hvor han vil hen. Linjerne på skitsen er tegnet op med en klar konsekvens. Samtidigt er der skrevet notater på billedplanet med en næsten utydelig blyantsskrift.

Rumdelingen på Silkeborg Bad giver muligheder for en ophængning, der tilgodeser forskelligheden i en kunstners udtryk. Således har man i det aktuelle tilfælde skabt nogle rum, som virker dynamiske i kraft af de udstillede værkers omfang. Suiten Stilhedens Sal ­ Opus1, A-G fra 1980 (hver 240 x 195 cm.) er placeret i et rum, som ikke er kendetegnet ved overvældende fysisk størrelse. Alligevel er ophængningen forsvarlig. Blot vil man sandsynligvis opleve det enkelte værk anderledes, end hvis de samme syv billeder havde hængt i Århus Kunstbygnings oktogonsal. Her var de ophængt i 1980, få måneder efter færdiggørelsen. Dette er dokumenteret i det i øvrigt meget informative og smukke katalog, som er udgivet i anledning af de to udstillinger. Richard Mortensen-eksperten Jan Würtz Frandsen beskriver heri meget klart Mortensens karriere og virke som billedkunstner.

De to udstillinger på hhv. Silkeborg Kustmuseum og Silkeborg Bad åbnede den 27. august og varer frem til 13. november.

 

Forside

© www.artinfo.dk