Artinfo.dk
Netmagazine om kunst
"Kniven på Hovedet".
Disse tre ord udgør tilsammen én af de mest berømte
malerititler i dansk nutidskunst. Ordet er stadig et tema i Kehnet
Nielsens maleri.
Vestergade
Når man er født uden førerbevis og gennemlevet mere end et halvt århundrede uden at blive behandlet for dette handicap, færdes man i sagens natur meget til fods. Af samme årsag er jeg totalt ubekendt med, om Vestergade i Århus er ensrettet eller åben i begge retninger for kørende trafik. Gående oplever man en gade præget af en vis mangfoldighed. Der er restauranter og butikker, der har specialiseret sig forskelligt. Der er f.eks. to forretninger, der sælger grej til musikere. Man sørger naturligvis for at checke udstillingsvinduerne og holde sig à jour. Oplevelsen af en guitar af mærket Fender Stratocaster, et designikon, som forlængst har fejret 50-års jubilæum, side om side med højteknologiske, digitale gadgets, som gør computereksperter i stand til at komponere og programmere musik, symboliserer meget sigende tidernes skiften på forskellige niveauer.
Galerie MøllerWitt
Vestergade er under alle omstændigheder en gade uden en overhalingsbane. Det er en gade, der er præget af en vis ro i samspil med at gadens aktører, ofte med en overordnet målbevidsthed, synes på vej. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at kalde Vestergade i Århus for en sidegade. Derfor er Galerie MøllerWitt med sin beliggenhed midt i gaden heller ikke et sidegadegalleri. Galleriet rummer alligevel en intimitet. Rummene er ikke overvældende store, men til gengæld er de veldisponerede. De fysiske rammer er for ganske nyligt gjort bredere i kraft af, at gallerist Lars Møller Witt har flyttet nærlageret over på den modsatte side af Vestergade. Således er Galerie MøllerWitt praktisk talt blevet sin egen genbo.
Galerie MøllerWitt repræsenterer en bred vifte af landets fremmeste billedkunstnere. Man er altid garanteret et højt niveau, når man træder de tre-fire trin op i et luftlag, der omgående møder én med den traditionelle duft af linolie. Denne duft er fremherskende i forbindelse med udstillingen, der åbnede fredag den 13. januar. Ikke underligt, da der præsenteres 'Malerier' af Kehnet Nielsen. Udstillingens titel bør tages absolut seriøst, da det er maleri i sin allermest fundamentale betydning, som det handler om.
Fra ung og vild til 'grand old man'.
Kehnet Nielsen er født i 1947. Han slog i gennem på den legendariske udstilling 'Kniven på Hovedet' i 1982. Denne udstillings betydning, kunsthistorisk set, vil være de fleste bekendt. Blot vil jeg konstatere, at udstillingens titel var synonym med en titel på ét af de malerier, som Kehnet Nielsen udstillede og som senere har fået en fremtrædende plads på Statens Museum for Kunst. Det er blevet et statement. Et udtryk for en epoke.
Nu er der som bekendt, i mellemtiden, gået godt og vel to solide dusin år siden 1982, og the times they are a-changing. Derfor har Kehnet Nielsens billedsprog i den tid uundgåeligt undergået forskellige forandringer i takt med udviklingen fra "ung og vild" til én af dansk kunsts "grand old men". Det sidste er et direkte outtake fra pressemeddelelsen til den aktuelle udstilling. Da jeg gjorde kunstneren bekendt med denne benævnelse, kaldte han straks en travlt optaget gallerist i samråd; men denne var i sagens overbefolkede natur optaget af at tilfredsstille ferniseringsgæsternes krav om tilstedeværelse. En morsom detalje, der vidner om et årelangt samarbejde mellem galleri og kunstner. Det er Kehnet Nielsens femte separatudstilling hos Galerie MøllerWitt siden 1995.
Stoflig dimension.
Værkerne på 'Malerier' er pastose på den lette måde. De rummer letheden og tyngden i samme stoflige dimension. Man tvivler ikke. Malerierne er store. De største er to gange to meter. De fylder således fysisk rummene ud med en nærmest autoritær selvfølgelighed. Trods fraværet af figurativitet aner man alligevel temperamentet mellem de utallige farvelag, som tilsyneladende er påført med pensler og spartler i forskellige bredder. Farverne synes generelt lyse uden at udtrykket får den pastelagtige finish, der blot skal behage.
Ordets magt.
Ordene, titlerne, og hvilken betydning disse har i Kehnet Nielsens samlede oevre, rummer nogle pudsige og uforudsiglige tilkendegivelser. Ordene optræder i deres sigende form på lærrederne. Ordet 'Rio' er meget tydeligt på ét af de største og mest monumentale værker på udstillingen, uden at man føler sig hensat til Copacabana eller andre af denne metropols områder. I maleriet 'No Brazil' udgør teksten på sin vis kunstnerens signatur, idet hans navn optræder med stringent udført skrift i samklang med maleriets titel.
Ordet 'Delacroix' har over årene i flere tilfælde figureret på Kehnet Nielsens malerier. På spørgsmålet om, hvordan denne Delacroix er i stand til at spille en så åbenlys rolle i en dansk nutidskunstners værk, forklarer kunstneren sig ret indlysende, faktisk. Delacroix udgør måske den sidste model inden for det klassiske maleri. Umiddelbart inden henholdsvis impressionister og ekspressionister og, senere, Picasso, Matisse, Duchamp, Warhol etc. satte variable standarder for hvordan kunst, herunder malerkunst, kunne se ud. Således udgør Delacroix et link til den del af vor egen kunstneriske samtid, der er forankret i et traditionelt udtryk.
Et ord rummer en kraftig signalværdi i vor civilisation, hvor alle kan læse. Alligevel betyder 'Solitudes' ikke nødvendigvis, at Kehnet Nielsen føler sig alene i samtidskunsten. Det er blot et ord, som på et tidspunkt har dannet grundlag for en udstillingstitel. Et ord kan være svært at slippe, når det fungerer.
Kehnet Nielsen: "Malerier"
Galerie MøllerWitt
til 18. februar 2006