Artinfo.dk
Netmagazine om kunst

Udstilling på Århus Kunstbygning, der nu har tilføjet betegnelsen "Center for Nutidskunst" til navnet, fortæller om det, måske, meningsløse i at iværksætte en rekonstruktion af en verdens natur, der er mishandlet

Kronhjorten

Ét af de første tableauer, man møder på udstillingen 'Ødelagte Verdener og rekonstruktionens utopi' i Århus Kunstbygning, er Gloria Friedmanns installation 'Nature Reserve', der består af den i kunstverdenen så velkendte kronhjort, spærret inde i et rum af udtjente hvidevarer. Allerede i dén beskrivelse er det tydeligt, at kronhjorten spiller en anden rolle end den, som man husker fra barndommens trommesalsbilleder, hvor den fremstod i olie på lærred, ofte belyst af en overdrevet dramatisk solop- eller nedgang.

I Friedmanns fremstilling optræder det prægtige dyr i en naturtro gengivelse i størrelsesforholdet 1:1. Der er tale om et udstoppet eksemplar, der som beskrevet, befinder sig i noget, der forvandler det oprindelige miljø, hvori man forventer at finde et sådant dyr, til en genbrugsplads. Et overskudslager af kasserede køleskabe og dybfrysere etc. Hermed opstår en effektfuld kontrast mellem den natur, som mennesket med sin selvfølgelige følelse af råderet, har omgjort til et civiliseret miljø, og lossepladsen, som mange steder i verden overlapper dét, vi herhjemme betegner som natur.

Med Gloria Friedmanns installation er scenen således sat i forhold til en udstilling, der nærmest kræver en genbearbejdning af en verden, som dens skiftende magthavere har forvandlet til en skueplads, hvori først og fremmest industrien har hovedprioriteten. De udtjente køleskabe og frysere giver i første omgang associationer til stoffet freon. Én af banditterene i forholdet til en stadig nedbrydelse af ozonlaget.

Tanker om forurening

'Nature Reserve' befinder sig i stueplanet på Århus Kunstbygning, hvor udstillingen ellers, for den største dels vedkommende, er opstillet/ophængt i det store kælderlokale, der ved hjælp af de flytbare vægge er omtransformeret til begivenheden. Umiddelbart fanges man her af et værk, der sætter tanker i gang omkring den del af naturen, der dels destruerer sig selv og dels nedbrydes af den industrielle civilisation. Fra et træ, som er malet sort, hænger et antal fugle, som er svære at racedefinere, da de som træet er udstillet indsmurt i sort tjære. Her er det indlysende, at man knytter tanker om olieforurening til værket. Indtil man opdager at én af fuglene har en lighed med de ofte udskældte skarver, der jo som bekendt også har en destruerende effekt på væksten i naturen.

Værket hedder 'Game Bird Group (Tar and Feathers)' og er gruopvækkende i sin fremstilling af verden, som den tager sig ud i Mark Dion's optik. Installationen spiller visuelt sammen med en ræv, ligeledes indsmurt i tjære, som hænger ned fra loftet, og dermed understøtter det morbide sceneri.

Den stærke overlever

Disse tredimensionelle værker sammenkædes yderligere af den ganske omfattende installation 'Survival of the Fittest' af Dieter Buchhart. Et antal vidt forskellige dyr er placeret i et rum hvis udstrækning forstørres visuelt af et kæmpemæssigt spejl. Centralt er anbragt et stort, rødt podie med fire trappetrin. Dette podie er beskrevet som "hadets sokkel". Dyreriget er i Buchharts installation repræsenteret ved bl. a. en hjort, forskellige fisk og fugle, herunder en and og en gedde, samt en rasende ulv, der møder beskueren med et frygtindgydende, blottet tandsæt. Et skilt på væggen er direkte i sin opfordring: "Du er forpliget til at vælge den organisme, som du hader mest for derefter at placere den på hadets sokkel og tilintetgøre den".

Denne installations iboende destruktive karakter bringer omgående ens tanker nogle år tilbage til Kunstmuseet Trapholt i Kolding, hvor et antal sværddragere levede en tilværelse i et antal blendere og dermed udelukkende blev holdt i live i kraft af, at publikum afholdt sig fra at tænde for køkkenmaskinerne. Det var der så vistnok én, der gjorde under stor mediebevågenhed. Det er ikke ofte, at kunstnere i Danmark bliver berømte i en bred, offentlig forstand. Og gør de, er det fordi at de har været centrum for forargelsens og fordømmelsens spotlight.

Evaristtis fedt

Marco Evaristti var kunstneren bag den massivt omtalte blenderinstallation. Han deltager også i den aktuelle udstilling i Århus Kunstbygning. Evaristti er stadig kontroversiel og grænseoverskridende i sit opgør med tabuerne og vanetænkningen.

Centralt i det store udstillingsrum har Marco Evaristti bogstaveligt talt dækket op til middag. Ved hver kuvert er placeret en lille konservesdåse med en etiket, der bærer teksten "Poplette al grasso de Marco", som vel frit kunne oversættes som "kødboller i Marcos fedt". Evaristti har til udarbejdelsen af dette værk fået foretaget en fedtsugning, hvorefter at han har brugt sit eget fedt i tilberedningen af kødbollerne, som efterfølgende er konserveret i dåser. Senere har kunstneren konsumeret et antal kødboller, akkompagneret af musik af Fluxuskunstneren Henning Christiansen. Man kan ikke sige, at Evaristti er sart i sit opgør med tabuerne.

Interaktivitet

Der er mange værker udstillet på 'Ødelagte Verdener og rekonstrutionens utopi' og i flere tilfælde kalder de på beskuerens behov for interaktivitet samt dennes humoristiske sans. Et ret underholdende eksempel er Christa Sommerers og Laurent Mignonneaus 'Life Spacies II'. Her skaber beskueren værket på en storskærm ved hjælp af en computer, som via en såkaldt "text-to-form-editor" og publikums indtastning af bogstavkombinationer oversættes til den genetiske kode for et væsen, som derefter eksponeres på skærmen. Disse væsener bør næres som levende individer, ellers går de til grunde.

Vadim Fishkin er manden bag installationen 'Choose your day' Her sætter man sig ganske enkelt i en stol, hvorefter man beslutter sig for, på hvilket vejr, man foretrækker. Denne interaktive vejrstation fremkalder lysforholdene i relation til den situation, som publikumsrepræsentanten vælger på et panel med et antal trykknapper.

Damien Hirst og "Den Sidste Nadver"

Damien Hirsts store grafiske arbejder tager ligeledes afsæt i noget, som er identificerbart. Her er det store gengivelser af etiketter, som man kender fra medicinalindustrien. Teksten på disse forstørrede elementer fra hverdagen angiver blot fødevarer i tabletform. Et eksempel er 200mg sandwich-tabletter. De 13 tryk er en fremtidsvision fra 1999. Titlen er "The Last Supper". Nanoteknologien gør måske snart denne udgave af "Den Sidste Nadver" mulig? Hvem ved?

Med denne udstilling, som er kurateret af Dieter Buchhart og Anna Karina Hofbauer, rækker Århus Kunstbygning udad i verden. Kunstbygningens leder Thorsten Sadowsky signalerede allerede ved offentliggørelsen af sin udnævnelse, som blev effektiviseret ved årsskiftet, at én af hans intentioner var at skabe et kvalificeret forum for såvel national som international samtidskunst i Århus. Dette signal underbygges af den aktuelle udstilling.

Deltagende kunstnere: Mark Dion (USA), Marco Evaristti (CL/DK), Andreja Kulun_i_ (HR) Dellbrügge & de Moll (D), Dieter Buchhart (A), Gloria Friedmann (D/F), Damien Hirst (GB), Eduardo Kac (BR/USA), Sommerer & Mignonneau (A/F), Günther & Loredana Selichar (A/I), Walter Niedermayr (I), Hartmut Stockter (D/DK), Nin Brudermann (A/USA), Toni Kleinlercher (A/J), Katrin Sigurdardottir (ISL/USA), Vadim Fishkin (SLO/RUS).

"Ødelagte Verdener og rekonstruktionens utopi", Århus Kunstbygning til 17. december 2006.