Artinfo.dk
Netmagazine om kunst

Robert Rauschenberg tilhører generationen af amerikanske billedkunstnere, der slog igennem for op mod et halvt århundrede siden. ARoS Århus Kunstmuseum præsenterer Rauschenberg med udstillingen On and Off the Wall.

Texas

I den musikalske verden er det oftest den unge generation, der gebærder sig i genren pop. I billedkunsten er det anderledes. Robert Rauschenberg er født i 1925 i den lille by Port Arthur i Texas. Vi befinder os geografisk et sted, hvor man, hvis man blot har en nogenlunde social ambition, arbejder sig op over det niveau, der kendetegner hillbillies og white trash.

Desværre blev Milton Rauschenberg bortvist fra gymnasiet, da han kategorisk nægtede at dissekere en frø i en biologitime. Dermed var der ingen vej tilbage. Rauschenberg blev indkaldt til flåden, og det var mens han var udstationeret i Californien, at han gjorde sig sine første visuelle erfaringer med maleriet.

Fra Black Mountain College til combines

Senere, da han havde afsluttet sin tid i flåden, fik han mulighed for at studere billedkunst på Kansas City Art Institute. Kort tid efter rejste han til Paris for at studere. Her mødte han Susan Weil, som skulle vise sig at blive et væsentligt bekendtskab. I 1948 vendte de to tilbage til USA for at studere på Black Mountain College i North Carolina. Her underviste maleren Josef Albers, der videreførte de principper, som han havde grundlagt på Bauhaus-skolen i Tyskland i mellemkrigsårene. Albers krævede disciplin, hvilket passede den unge, hyperaktive Rauschenberg godt. Rauschenberg giftede sig kort tid efter med Susan Weil, hvorefter han skiftede fornavn fra Milton til Robert.

Efter nogle begivenhedsrige år, hvor bl. a. hans ægteskab gik i opløsning, udviklede Rauschenberg en form for objekter, som hverken kunne benævnes som malerier eller skulpturer. En form for tre-dimensionelle, bemalede gestande, der var opbygget af forhåndenværende effekter. Efter en del år med manglende kommerciel medgang, fik han stor succes med disse combines.

Poppen og ekspressionismen

Robert Rauschenberg har et ret kritisk forhold til, at han rubriceres som pop-artist. Det kunstneriske fællesskab med personligheder som Roy Lichtenstein og Andy Warhol begrænser sig da også til den kendsgerning, at de alle havde samme kunsthandler i New York, nemlig den legendariske Leo Castelli, hvis galleris dispositioner satte en ubetinget dagsorden i relation til tidens kunstscene. Rauschenbergs udtryk i disse tidlige år udgjorde da således også i langt højere grad et bindeled mellem den abstakte ekspressionisme, der var toneangivende i USA, og i særdeleshed New York, på den tid og popkunsten, som kom buldrende frem i starten af 60'erne personificeret af bl. a. den excentriske Warhol, hvis Factory udgjorde et næsten mytologisk kraftcenter.

Hæderen og uforudsigeligheden

Rauschenberg udviklede over årene stadigt nye udtryksformer. Tanken om at blive forudsigelig og gennemskuelig var ham fremmed. Dette kommer temmelig klart til udtryk i 1964, hvor han modtager en hædersfuld pris for sin deltagelse ved Biennalen i Venedig. Umiddelbart i forlængelse af denne begivenhed kontakter han sin assistent i New York, og beordrer samtlige silketrykrammer og andet vitalt udstyr brændt. I øvrigt sammen med et større antal værker. Der er ikke noget, der kunne animere kraftigere til forudsigelighed end hæder.

Robert Rauschenberg har siden 1970 været bosat og ikke mindst arbejdende på den lille ø Captiva ud for Floridas kyst i Den mexicanske Golf. Her materialiserer han sine idéer i et tæt samarbejde med sine assistenter.

På væg og på gulv

Den aktuelle udstilling på ARoS, som vises sommeren over indtil 10. september, præsenterer overordnet en del af Rauschenbergs produktion, der strækker sig over en ti-års periode fra midt i 80'erne til midt i 90'erne. I museets store sal for skiftende udstillinger udstilles 17 skulpturer og 26 malerier i størrelser vekslende fra store til kolossale. Naturligvis er det misvisende i Rauschenbergs tilfælde at tale om maleri og skulptur; men det er sådan, at museet har beskrevet værkerne i en tekst opsat ved indgangen til udstillingsrummet. Foruden disse værker udstilles en række fotografier og fotomontager.

Et meget omfangsrigt værk på udstillingen er en labyrint. Labyrinter farer man vild i; men denne er trods alt så overskuelig, at man rimeligt let finder vej ud af den. Værket hedder 'A Quake in Paradise' og består af 29 plader af forskellige materialer, der hver især er bearbejdet individuelt. Nogle er gennemsigtige og andre består af plader af behandlet aluminium, der fremstår dels eloxerede og dels spejlbehandlede, således at den transparente virkning går i symbiose med spejleffekten. Pladerne er bearbejdede, så de serigrafisk udførte motiver blander sig enten i kraft af spejlingen eller gennemsigtigheden.

Skrot

En væsentlig del af Robert Rauschenbergs filosofi handler om at gøre kunsten og livet til et stykke af samme sag. Derfor har hans materialevalg ofte taget udgangspunkt i ganske ordinære genstande. Der kan ses adskillige eksempler herpå i forbindelse med den aktuelle udstilling. Skrot i form af gamle cykelhjul, udtjente automobildele og diverse overskudselementer fra forbrugssamfundet fungerer næsten som en kritik af dette. Ofte er genstandene dog valgt ud fra helt andre principper. Ikke fordi Rauschenberg ikke har et klart fokus på det samfund, der omgiver ham. Han er en politisk bevidst kunstner.

Skrotelementerne er håndplukket ud fra nogle på én gang ganske velovervejede og samtidigt intuitive grundidéer. Rauschenberg kalder disse værker for gluts. Hermed gør han selv op med betegnelsen "skulptur", akkurat som han i sin tid gjorde det med sine combines.

On the wall

Rauschenbergs metode har over årene udviklet sig i en raffineret og næsten sofistikeret retning. Værkerne er ofte udført på f. eks. eloxerede og spejlbehandlede aluminiumsflader. Omkring 1990 udførte Rauschenberg en serie, som han kaldte 'Borealis'. Disse er produceret i bronze, messing eller kobber. Materialet er bearbejdet i diverse processer, som eksempelvis kan være ved ætsning med syre. Kombineret med bl. a. akrylfarver opstår der i disse arbejder nogle overflader, der i samklang med de ætsede fladers patinering, rummer enestående dimensioner. 'City Melange' fra 1990 er et af flere resultater af disse eksperimenter.

I 1990 udførte Rauschenberg også det monumentalt imponerende værk 'Grand Slam (Galvanic Suite)'. Dette værk, som er udført i akryl og emalje på spejlbehandlet aluminium og galvaniseret stål, måler omkring 3 x 5 meter og er dermed i omfang sammenligneligt med det værk, som befinder sig i ARoS samling 'Catch (Urban Bourbon)' fra 1993. Dette er kendetegnet ved en klar kompositorisk stringens, som differentierer det fra 'Grand Slam´, der rummer helt andre gestiske egenskaber. Hæftige penselstrøg rækker bagud til den abstrakte ekspressionisme, som Rauschenberg tidligt havde sit eget opgør med i et mere eller mindre frivilligt samarbejde, der inkluderede genrens bannerfører Willem de Kooning samt en flaske Jack Daniels. Rauschenberg anskaffede sig en tegning af de Kooning, som han så brugte en måned af sit da unge liv på at udviske.

Fotografi

Robert Rauschenberg bruger fotografiet i sine værker. Ofte transformeret om til en trykbar form med raster, som kan udnyttes serigrafisk. Tidligt brugte han billeder, som han fandt rundt omkring, hvilket bragte ham i konflikt med ophavsrettighederne. Derfor bruger han overordnet sine egne fotos i de større værker. Rauschenberg er en blændende fotograf, hvilket man kan se adskillige eksempler på i forbindelse med udstillingen på ARoS.

Fotografierne på udstillingen er udført omkring 1980. Som udgangspunkt er disse til dels et udtryk for, hvordan samfundet så ud på det tidspunkt, hvor en bølge af amerikanisering rullede over den vestlige verden. Senere, efter den kolde krigs afslutning og Berlin-murens fald, ramte den tillige en omfattende del af det østlige Europa. Disse sort-hvide kompositioner udgør på en måde intimsfæren i Rauschenbergs billedunivers, som fragmenter af de langt større arbejder, i hvilke man også genkender detaljer, der er ripped off fra fotografierne.

En anden måde hvorpå Rauschenberg arbejder som fotograf er, når han sammenfatter et antal fotos til ét værk. Det foregår meget enkelt på den måde, at han udvælger nogle billeder ud fra et ganske uplanlagt princip og sammensætter dem, hvorefter de produceres som såkaldte gelantine-sølv tryk på aluminium.

Stadig uforudsigelig

På trods af en invaliderende hjerneblødning for et par år siden, der bl. a. lammede ham i højre side af kroppen, arbejder Robert Rauschenberg ufortrødent videre i sit domicil på Captiva. Hans idéer udføres af hans uundværlige assistenter. Selv har han været nødsaget til at signere sine værker med venstre hånd; men uforudsigeligheden er intakt. Som han siger: "Hvis jeg vidste, hvad jeg ville, var der ingen grund til at gøre det".

Til udstillingen 'Robert Rauschenberg On and Off the Wall', som kan ses på ARoS Århus Kunstmuseum til den 10. september, er udgivet et omfattende katalog på 210 sider med tekster af museumsdirektør Jens Erik Sørensen, kunsthistoriker, dr. phil. Michael Wivel, kunsthistoriker Barbara Rose samt udstillingens kurator Mona Jensen, museumsinspektør på ARoS.

Robert Rauschenberg: "On and Off the Wall"
ARoS Århus Kunstmuseum til 10. september 2006