Artinfo.dk
Netmagazine om kunst

Er det en gal mand eller har vi at gøre med et humanistisk menneske, der besidder et usædvanligt klarsyn? Under alle omstændigheder er det chokerende at opleve den amerikanske multikunstner Paul McCarthy's udlægning af den mørke side af "the american dream".

Selviscenesættelsen.

På en drømmeseng placeret i den såkaldte vestfløj på ARoS Århus Kunstmuseum ligger en skikkelse fuldstændigt livløst, som i en dyb søvn. Vedkommende kunne også for nyligt være afgået ved døden og nu anbragt i museumsrummet i en rolle, som var han på lit de parade.

Personen kunne være hvem som helst. En midaldrende mand med et gråt, tjavset fuldskæg og iklædt en mørkeblå skjorte, der ser grundigt brugt ud. Han er nøgen fra livet og ned, hvorved eksponeres en slap penis og et par blege, behårede ben.

Figuren er en meget minutiøst udført afstøbning af den amerikanske billedkunstner Paul McCarthy. Han befinder sig dermed i yderområdet af sin kæmpemæssige udstilling 'Head Shop/Shop Head'. Værket er langt fra typisk for McCarthy. Det udgør et hypernaturalistisk selvportræt i silikone, som rummer langt større referencer til en kunstner som Duane Hanson, der tilfældigvis er udstillingsaktuel med sine plastisk gennemførte skildringer af det amerikanske mareridt på kunstmuseet Arken i Ishøj.

Således vælger Paul McCarthy at præsentere sig selv. Han er født i Salt Lake City i Utah i 1945, men de sidste mange år har han boet og arbejdet i Los Angeles, tæt på Hollywood, som han bruger i sine ejendommeligt voldelige videoinstallationer, som har tætte relationer til filmmekkaets udtryk og visuelle virkemidler.

Hollywood.

I det hele taget er McCarthy's værk bygget op omkring scenarier, der i visse tilfælde gør brug af netop Hollywoods overskudslager. Ikke fordi, at kunstneren forherliger Hollywood, som han bl.a. beskriver som en "imperialistisk institution". Han har således sat sin kommentar til det amerikanske samfund i scene på en måde, som indbefatter de mest blodige og makabre virkemidler. McCarthy's videoinstallationer skåner ingen. På et firfløjet videoværk, som er en del af den kæmpemæssige installation 'Caribbean Pirates' udføres handlinger, der associerer til voldspornografi og bondage.

Hundredevis af liter tomatketchup spiller en overordnet rolle i videosekvensen, hvor masturbation med afhuggede legemesdele bl.a. fremstiller verden i Paul McCarthy's optik. Efter nogen tid registrerer man, at aktørerne har fået påført kunstige næser, som afslører en satirisk side af hele det gruopvækkende univers. Overdimensionerede masker får i andre scener aktørerne til at fremstå som groteske avators fra et uhyggeligt, virtuelt "second life".

Sex, afføring samt afførring af klæder sætter en sejltur i en ellers ret tilforladelig husbåd i et gruopvækkende perspektiv. I 'Houseboat Party' spiller en delvist, og i enkelte sekvenser totalt nøgen blondine uden fortænder den altoverskyggende hovedrolle sammen med en tilsyneladende dominerende brunette. Igen sammenfattes samfundets opfattelse af hygge med et abnormt splatterkaos. Husbåden indgår fysisk i installationen. Indvendigt viser sporene fra optagelserne, at det ikke er gået stille for sig i 2005, da installationen er konstrueret. Et lille 14 tommer TV viser en spillefilm i sort-hvid. Hollywood igen.

Skulptur.

Disse installationer udgør naturligvis i kraft af deres omfang et omdrejningspunkt i relation til udstillingen på ARoS. Men der er også andet at iagttage. Ikke mindre end 13 lastbiler, enkelte endda med anhænger, har transporteret udstillingen fra Moderna Museet i Stockholm, hvor den har været vist indtil for nyligt, til Århus. Paul McCarthy har gennem årene beskæftiget sig med adskillige udtryk. Ruminstallationerne har, hvilket man også kan konstatere aktuelt, taget afsæt i den klassiske skulptur. Nogle corny, karikerende portrætter af megastjernen Michael Jackson fremstiller endnu et kapitel i værket om den amerikanske drøm. Andre pudsige opsætninger er mekaniske skulpturinstallationer, der connecter det fuldendte med trash. Kontrasterne slår hårdt, selv i disse værker, der i det væsentlige er afdæmpede i udtryk. Samtidigt fungerer disse solidt udførte arbejder næsten som et humoristisk pusterum i forhold til, hvad man ellers kan iagttage på udstillingen.

Der er ikke megen idyl at opleve på 'Head Shop/Shop Head'. På et bord er placeret en torsolignende genstand med huller i. Denne gipskrop er fyldt med huller, akkurat som den menneskelige mekanisme er afhængig af ind- og udgange. Indvendigt er torsoen oplyst og kigger man ind, åbenbarer sig en miniaturelandsby i et snelandskab, som man oplever det i alperne. Umiddelbart ved siden af, er placeret en stol, hvor der på sædet er fastgjort en dildo.

Tilbage til mareridtet.

Man registrerer lyde fra et godt skjult sidegalleri og bliver nysgerrig. Som man træder længere ind i rummet forstærkes det. Umiddelbart lyder det som nogle kvinder, der morer sig over ét eller andet. En videosekvens afslører et mindre antal unge damer i bikini i færd med tilsyneladende at hugge benene af kameraføreren med en økse. Den røde væske har allerede afsat dråber på kameraobjektivets linse. Vi er tilbage i McCathy's mareridt. Endnu en kommentar til det vestlige, patriarkalske samfund. Det sidste er kunstnerens egen udlægning. Og han interesserer sig for øvrigt ikke for teknik, overhovedet.

Udstillingen 'Head Shop/Shop Head' har som nævnt tidligere været vist på Moderna Museet i Stockholm. Senere på året flyttes den til S.M.A.K. i Gent i Belgien. Der er udgivet et samlet katalog til disse tre udstillinger på næsten 700 sider. Dette skildrer i skrift, og i særdeleshed i billeder, en usædvanligt sammensat kunstners oevre over en periode på 40 år.

Paul McCarthy: 'Head Shop/Shop Head' ARoS Århus Kunstmuseum til 28. maj 2007.