Artinfo # X


Den store kunst event.
Af Thore Hammer Eriksen

Der var engang for ikke så længe siden, hvor Biennalen var ensbetydende med den tilbagevendende kunstbegivenhed i Venedig, som foregik første gang i 1895. Der var ikke grund til at nævne Venedig, for alle vidste hvad man talte om, når man sagde ordet "biennale".

Venedig biennalen har siden sin undfangelse været en af de mest betydningsfulde kunstbegivenheder i verden. Der har selvfølgelig været op og nedture, og biennalen er ofte blevet set som eksponent for den velordnede og etablerede kunst, men bortset for pauser pga. krig og politik, har Venedig biennalen fastholdt sin plads blandt de største og bedste kunstudstillinger.

I 1955 kom Documenta i Kassel til, som afholdes hvert 5. år. Tanken var at vise de slagne tyskere, hvad der foregik på den internationale kunstscene, og det må siges at være lykkedes til fulde. Documenta er en verdens begivenhed, der trækker folk til fra nær og fjern, og flere store navne har fået deres endelige gennembrud her.
Den eneste hage ved Documenta er måske placeringen i Kassel som, i modsætning til Venedig, ikke er nogen charmerende stor, historisk eller pulserende by. Rygterne har gået, at nogle af anmelderne fra specielt New York, ikke ville bruge mere end én dag i byen, så de fløj ind om morgenen og ud om aftenen!


Museum Fridericianum, Kassel. Foto: Lars Svanholm.

Det er tankevækkende, hvordan disse institutioner har overlevet tidernes skiften. Venedig biennalen blev nærmest født ind i den spæde modernisme og Documenta skabt midt i den. Alligevel har de overlevet postmodernisme, transavantgarde og alle de andre kunstneriske forsøg på at opsamle og gøre op med fortiden. De leverer på mange måder tidens bedste bud på, hvordan kunsten skal præsenteres og indtages af publikum. De repræsenterer også en fantastisk mulighed for promovering af byen og området, hvor begivenheden foregår.

Sikkert derfor er Venedig og Kassels ret til den ultimative kunstevent i de senere år, blevet anfægtet af et stadigt stigende antal metropoler, som ønsker at profilere sig selv på grundlag af kunsten. Istanbul afholdt sin første biennale i 1987, Lyon i 1991, Berlin i 1998, Moskva i 2005 og Athen i 2007. For blot at nævne nogle! Nu kommer København med på kortet med kvadriennalen, som afholdes i år.

Kritikken kunne være, at kunst events af denne type forfladiger kunsten, piller den ned fra den elitære piedestal den har været på, og gør kunsten mere almindeligt tilgængelig. Et omrejsende cirkus af kunstnere, der blot skal underholde det kulturhungrende publikum og fungere som magnet for den pengestærke masse af kulturturister, der følger med.
Flere af kunstnerne, der optræder på de forskellige udstillinger, er gengangere, ikke nødvendigvis med det samme værk, men med så mange begivenheder og krav om at det skal være det bedste der udstilles hvert sted, vil det være umuligt, at udvælge nyt hver gang der afholdes en ny udstilling.
Der er naturligvis en stor kvalitet i, at kunsten kommer til brugerne, for der er sikkert mange, der ikke får set biennalen i Venedig eller Documenta i Kassel. Til gengæld har biennalerne, eller hvor ofte de nu engang afholdes, mistet evnen og retten til at bryde grænserne, at provokere og forny kunsten, for det de udstiller, er for hovedpartens vedkommende set på en tidligere udstilling.

U-turn har valgt at fokusere på kunstnere fra den østlige del af Europa, men også her har andre været før dem. Dan Perjovschi er et af hovednavne. Ham kunne man opleve på Venedig biennalen og endda på Brandts i Odense for nylig.

Solvej Helweg Ovesen fra U-turn, mener dog ikke, at Københavns kvadriennale risikerer blot at blive en del af et stort ­nale cirkus: "U-turn kvadriennale for Samtidskunst, 5.9-9.11.08, præsenterer ca. 70 deltagende kunstnere i alle aldersgrupper og fra alle kontinenter. En stor del kommer fra Europa, ca. 2/3 dele. Dan Perjovschi er en kunstner vi valgte at starte med at arbejde med (bl.a. udsmykning af U-TURN kontoret i 2006), fordi vores indstilling er, at det er vigtigt at skabe interesse, forståelse og blikfang med kunsten og kunstnerne i stedet for udelukkende at gøre det med reklame. Vi har i hele forløbet med meta-udstillingen (opvarmning og åben research op til U-TURN kvadriennalen) arbejdet med mange kunstnere ­ både upcoming og kendte navne. Dette bl.a. via samarbejde med residency programmer og i forbindelse med seminarer. Her kan jeg nævne Nevin Aladag, Roman Ondak, Parfyme, Jan Mancuska, Paulina Olowska, Hito Steyerl, Pipilotti Rist, Dora Gacia, Roi Vaara. De blev alle godt modtaget og det har været fantastisk at etablere nye netværk, introducere nye kunstnere allerede så folk har mulighed for at få kendskab til dem inden udstillingen ­ også i person. Mange af de navne er ikke vist i Danmark før og kun enkelte kender en bred skare af kunst- og kulturelskere. Altså kommer U-TURN til at introducere internationalt set vigtige navne, som endnu ikke har været tilgængelige i vores nationale kontekst og dermed er udstillingen også kurateret med hjerte og hjerne til et overvejende nationalt/regionalt publikum, men samtidig også til det omrejsende internationale kunstpublikum. Sidstnævnte er nok særligt nysgerrige fordi vi producerer så mange nye værker særligt til den danske kontekst og til udstillingen ­ omkring 20 værker får premiere.
Jeg håber både svaret ovenfor og dette afkræfter de negative forventninger, der kunne ligge i et 'nale-cirkus'. Samtidig vil jeg understrege, at det er meget vigtigt for os at arbejde ansvarligt med udstillings-begivenheden og indsatsen fra dansk side som den store centrifuge af kunstoplevelser, publikum og events den bliver. Der kommer til at være mange arrangementer, performances, talk, omvisninger og filmvisninger, hvilket vil generere en festivals dynamiske liv og muligheder for fælles oplevelser. Det er en værts-opgave, som vi som team med alle vores partnere, men også og måske hovedsageligt hele kunstscenen og det der bær os skal træne os i og vokse med."

Tiden må vise, om Solvej Helweg Ovesen får ret og om Københavns kvadriennale skriver sig ind på landkortet over kunstbegivenheder, der er værd at besøge. Vi regionale/nationale kunst og kulturbrugere glæder os i hvert fald til at vurdere, analysere og give vores dom!

 

© www.artinfo.dk