Artinfo # 2

Mine første erindringer om Louisiana drejer sig om parken. Jeg kan huske min bror og jeg skulle fotograferes og han bestemt ikke ville foreviges. Det ser fortsat ret sjovt ud i fotoalbummet. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvordan selve museet tog sig ud dengang, men jeg ved jo at jeg har været der og på én eller anden måde har Louisiana altid figureret som det ypperligste kunstmuseum i Danmark i min bevidsthed.
Historien om Kunstmuseet Louisianas tilblivelse, kamp for anerkendelse og endelig succes er beskrevet flot i Pernille Stensgaards bog: "Da Louisiana stjal billedet". Louisianas historie er ikke fortalt uden at man også fortæller Knud W. Jensens historie sideløbende, for de 2 er så tæt sammenvævede at de umuligt ville kunne skilles ad. Derfor er bogen ikke kun Louisiana historie, men også et semi-biografisk værk om Knud W. Jensen liv og gøren.
Knud W. Jensen ofrede hele sin formue på at opbygge Louisiana, gøre det til Danmarks og måske nordens bedste og mest velrenomerede kunstmuseum. Han ofrede sin tid og store dele af sin energi på noget som er kommet os alle til gode og den slags kan kun imponere. Perfekt har han formegenlig ikke været og bogen sætter da også enkelte ridser i lakken, som ganske givet ikke er nyheder for den indviede læser.
Louisiana ville oprindeligt fokusere på den bedste, danske, modernistiske kunst. Det skulle være en totaloplevelse, ikke blot med kunst, men også mulighed for at børnene kunne lege, man kunne opleve den skønne natur, med udsigten ud over Øresund og i cafeteriet kunne man købe kaffe. Der gik imidlertid ikke mange år, før den kunstneriske nationalromatiseren blev afløst af udsyn og lyst og vilje til at købe kunst af internationale anerkendte kunstnere. Langsomt blev den danske samling afhændet. Kunsten og inspirationen kom i store træk fra USA. Det var her og i særdeleshed i New York, at tingene virkelig tog fart på kunstscenen i 1960'erne. Paradoksalt nok gik det op for Knud W. Jensen i Kassels ruiner, hvor Documenta II gjorde et stort indtryk på ham.
Ud over kursskiftet i samlingens indhold, har Louisiana også ændret karakter ved knopskydning, efterhånden som der blev færdiggjort en ny tilbygning. Ifølge Pernille Stensgaard kunne Knud W. Jensen knapt færdiggøre en tilbygning, før planlægningen af den næste var på tegnebordet.
Det største problem i Louisianas historie, har tilsyneladende været museets og i særdeleshed Knud W. Jensens store kvaler ved at afgive magten og lade en yngre direktør komme til roret. Det blev forsøgt nogle gange, blandt andet med svenskeren Lars Nittve, men lykkedes først rigtigt, da den nuværende direktør, Poul Erik Tøjner, blev ansat. Han formåede tilsyneladende at omgås Knud W. Jensen på tilpas respektfuld vis, samtidigt med at han fik styret Louisiana på ret kurs.
Bogen er læseværdig og er godt illustreret.

Pernille Stensgaard
"Da Louisiana stjal billedet"
400 sider
349,00 kr.
Gyldendal.