Artinfo # 2

Det var med store forventninger jeg kørte ind til Ordrupgaard. jeg havde i lang tid ønsket at se museets permanente samling af fransk kunst, museets nyerhvervelse - møbelarkitektens Finn Juhl´s villa og ikke mindst selve museumsbygningerne med arkitekten Zaha Hadid´s seneste tilbygning.

Mit forhåndskendskab
Jeg havde i sin tid set tegningerne til Zaha Hadid´s tilbygning, da arkitektkonkurrencen blev afgjort. Mit indtryk var dengang ­ som det også blev fremhævet i dommerbetænkningen, at bygningens form og stil var en fornyelse og et vigtigt supplement til stedets klassicistiske stramhed, samt et bidrag til at gøre det fine museum endnu mere interessant for et større publikum.
Jeg fandt konkurrenceforslaget interessant og let med sin bløde form, som lægger sig op til Ordrupgaards gamle udstillingsbygning.

Førstehåndsindtryk
Mit umiddelbare indtryk da tilbygningen lå foran mig ved siden af de gamle bygninger (direktør Henny og Wilhelm Hansens´s udstillingsbygning og villa) var, at Zaha Hadid´s tilbygning virkede lidt tung og kompakt med sin sorte massive betonkonstruktion, der lukker sig om museet/ udstillingsfaciliteterne, men efter et par timers ophold på stedet ændredes min oplevelse og bygningskomplekset virkede spændende - en skulptur, som i sig selv, var fascinerende at opleve og udforske.

Generelt
Tilbygningen skyder sig ud af terrænet næsten som en hval, eller som et kæntret skib med bunden i vejret, eller som en bunkers i de vestjyske klitter, eller måske som en løbsk lavastrøm.
Hele bygningskomplekset er udført i glatstøbt sort lavabeton, der er gennemgående i hele bygningen.
"Massen" åbner sig omkring et indgangsparti, med adgang til forhal og reception.

Zaha Hadid´s tilbygning til Ordrupgaard blev indviet i 2005.

Fra den modsatte side ­ østsiden - vælter museets tag / betonskallen sig igennem terrænet for at lukke om sig selv ved cafeen.
Rummene og væggene er skæve, og det er som om Zaha Hadid vil udfordre beskueren, for at vedkommende skal se kunsten i nye vinkler.
I cafeen er der dels betonvægge og dels glasvægge med store dørpartier, hvorigennem der er adgang til caféens terrasse.
Jeg savnede et kig mod skoven, at museet havde åbnet sig i den retning, men det formoder jeg, Zaha Hadid bevidst har fravalgt, for at husets betonflader kan "glide" ubrudt ned ad terrænet.

Museets cafe og terrasse

Tilbygningen rummer et stort udstillingsrum, hvor der var en fin udstilling af arkitekt Finn Juhl´s møbelklassikere og gennemgang af hans produktion i det hele taget.

Zaha Hadid´s tilbygning - museets café udefra

Tilbygningens øvrige udstillingsrum, som rummede en del af museets permanente samling, var af mere beskedne dimensioner.
Overalt skabte udstillingslokalernes ovenlys en smuk blød belysning.