Artinfo # 2


I skyggen af en skyskraber
Af Lars Svanholm

Silkeborg Kunstmuseum har i de senere år levet lidt af en skyggetilværelse blandt stadigt mere synlige udstillingsinstitutioner. En ny direktør skal blandt andet skabe mere fokus på museet.

I begyndelsen af 60'erne byggede man i Silkeborgs sydlige bydel, som nabo til kolonihaver, grønt område og et plejehjem, et fjorten etagers højhus. En sådan disposition ville aldrig kunne gennemføres i dag; men højhuset står der endnu.

Utzons underjordiske plan
Langt senere, i 1982, blev det dengang nyopførte Silkeborg Kunstmuseum indviet umiddelbart som nabo til dette højtragende byggeri. Planerne havde fra begyndelsen været et underjordisk museum ­ en idé, der var fostret af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon, som tog udgangspunkt i nogle principper, Asger Jorn langt tid forinden havde udtænkt.


Silkeborg kunstmuseum

Silkeborg Kunstmuseums omdrejningspunkt er, som det er de fleste bekendt, Asger Jorns samlinger ­ dels et stort antal af hans egne værker og dels ting, han anskaffede sig af sine mange kollegaer rundt i kunstverdenen. Samlingen er unik og derfor var der dengang stor enighed om, at den skulle huses på et museum, der kunne bære en sådan kollektion på behørig vis.

Det blev imidlertid arkitekten Niels Frithiof Truelsen, der blev sat på opgaven at tegne et kunstmuseum, som kunne erstatte den helt utilstrækkelige bygning i Silkeborgs midte. Konceptet blev en stor fløj til den ­ allerede dengang ­ omfattende samling samt en mindre fløj til skiftende udstillinger. Denne blev imidlertid suppleret med en tilbygning midt i 90'erne ­ og denne nye fløj danner i dag ramme om museets aktuelle, skiftende udstillinger.


Silkeborg Kunstmuseum

Afsides tilværelse
I de senere år har det virket som Silkeborg Kunstmuseum har levet en lidt afsides tilværelse. Ganske vist har turistbusserne i pendulfart transporteret kunstinteresserede til museet; men sikkert mest for at disse kunne se Asger Jorns imponerende samling, som naturligvis udgør museets rygrad. Med hensyn til skiftende udstillinger har det set lidt mere beskedent ud ­ og i en verden, hvor man hele tiden efterlyser både fornyelse og kontinuitet, har museet, set fra distancen, lukket sig en smule sammen om sig selv.


Silkeborg kunstmuseum

Jacob Thage
Fra 1. august tiltrådte Jacob Thage som ny direktør på Silkeborg Kunstmuseum og han angav kort tid efter sin tiltrædelse følgende årsag til den manglende synlighed: "Alle er kommet til én, simpelt hen, fordi der har været så meget brug for de her værker til udstillinger. Jeg kan se på lånelisterne, at der konstant har været bud efter værker og det gør selvfølgelig, at man ikke har haft kræfter i mange år til det helt store udadvendte arbejde. Når jeg ser, hvad mine forgængere har lavet, så kan jeg blive fuldstændigt stakåndet ­ når jeg ser, hvor travlt, de har. Så med min ansættelse forhøjer man i virkeligheden antallet af faglige medarbejdere med 30 % og det sker med et ønske om, at man forøger den arbejdskraft, der er til stede. Det er et væsentligt tiltag med henblik på at gøre stedet mere synligt".


Jacob Thage

Jacob Thage kom i sommer til Silkeborg efter at han havde ledet kunsthallen Gl. Holtegaard i 13 år. Og om forskellen på at lede en kunsthal og være direktør for et kunstmuseum siger han: "Det er selvfølgelig meget forskellige vilkår, der er for et sted som en kunsthal som Gl. Holtegaard jo er ­ et museum uden egen samling ­ og så at arbejde med en egentlig museumssamling. Der er meget stor forskel på nogle punkter. Selvfølgelig er museumsverdenen begyndt at vende sig i retning af kunsthallerne. For 15 år siden var der ikke nogen, der drømte om, at museerne ville lave så mange af den type udstillinger, som de laver også; men i dag er den synlighed, der ligger i udstillingslivet, og som kunsthallerne har benyttet sig af, ganske langsomt, men sikkert, betydet at mange museer også laver skiftende udstillinger løbende, hvor kunsthallerne et langt stykke hen ad vejen er begyndt at lave mere museumsprægede udstillinger. Men det at have en permanent samling af dén kvalitet, som ligger her i Silkeborg, det giver jo nogle fantastiske muligheder".

Ud af skyggen
Så mens skyggerne fra skyskraberen hen over efteråret og vinteren bliver længere, ser det ud til at Silkeborg Kunstmuseum er klar til at træde ud af halvmørket og inden længe være i stand til at skabe ny interesse for stedet. I folkemunde har museet lige siden starten uofficielt heddet "Jorn-Museet", hvilket ingenlunde kan siges at være unaturligt; men at der har været en tid efter Jorn og at museet kunne blive et interessant sted ­ også ­ at opleve tidens tendenser på kunstscenen vil glæde mange, tror jeg.

© www.artinfo.dk