Artinfo.dk
Netmagazine om kunst


Er mulighederne gode nok for, at kunstnere, der ikke er tilknyttet gallerierne bag, kan udstille på DCA?

Mulighederne er i hvert fald blevet flere (se venligst pressemeddelelse af 6. februar 2001).


Metropolitan Museum of Art, New York

PRESSEMEDDELELSE

DCA Gallery i New York inviterer nye udstillere.

En ny struktur for DCA Gallery betyder, at museer, kunsthaller, kunstnere og gallerier kan få mulighed for at udstille på galleriet i New York.

DCA Gallery administreres i samarbejde mellem Center for Dansk Billedkunst og International Danish Galleries (IDG*), en sammenslutning af syv danske gallerier, som indtil i dag har delt udstillingsperioderne på DCA Gallery mellem sig. Gallerierne er fortsat partnere i DCA Gallery og vil som hidtil afholde et antal egenfinansierede udstillinger årligt. Men der gives nu samtidig mulighed for, at andre interesserede kan anvende galleriet til udstillinger på samme vilkår.

Ledelsen af udstillingsvirksomheden på DCA Gallery varetages fremover af et forretningsudvalg, som består af repræsentanter for Center for Dansk Billedkunst og IDG. Forretningsudvalget behandler udstillingsforslag fra såvel eksterne udstillere som IDG.

Lars Grambye, direktør for Center for Dansk Billedkunst udtaler:
"Vi ser frem til at høre fra interessenter, der måtte ønske at drage nytte af de nye muligheder for at vise udstillinger på DCA Gallery i New York".

Medlemmer af IDG: Galerie Mikael Andersen, Galerie Asbæk, Bie & Vadstrup, Galleri Faurschou, Galerie Moderne, Galleri Susanne Ottesen og Galleri Weinberger.


Frihedsgudinden, New York

   << 3 Indhold

© www.artinfo.dk/Helle Qvistgaard