Artinfo.dk
Netmagazine om kunst


"Er ideen til skulpturen opstået efter bestillingen, eller havde du tænkt formen før?

"Det er en symbiose, samarbejde imellem køber og sælger. De ser nogle gipsmodeller, som de reflekterer på. Når jeg så kan se, hvad de kan lide, så er det blot et spørgsmål om at finde dét frem fra "harddisken", som jeg godt kunne tænke mig at vise dem.
Jeg havde fået fortalt, at Cocio tog deres gamle maskiner med ud i det nye byggeri. Jeg tænkte, at hvis det var muligt at lave en skulptur, som så meget gammel ud, lidt á la Forum Romanum, så ville det være perfekt. Jeg lavede derfor denne model, som jeg synes er meget kropslig, der er ting der bærer noget andet. Det kunne Cocios ledelse også lide."


"Forvandling" af Niels Peter Bruun Nielsen.
Placeret ved BG-Bank passagen i Esbjerg.

"Er der nogle bestemte krav til skulpturen fra virksomhedens ledelse, inden du starter arbejdet?"

"Selvfølgelig har de nogle ønsker om hvilken type skulptur de vil have stående foran deres nye byggeri. Det er klart. Men de kunne åbenbart straks se, at det ville jeg kunne honorere med de ting jeg laver. Det må så komme an på en prøve. Det er altid spændende."

"Hvor lang tid regner du med færdiggørelsen af skulpturen vil tage?"

"Jeg håber på ca. 6 måneder. Hverken mere eller mindre. Det må være rimeligt."

Cocio skulpturen bliver ca. 200-210 cm. høj, 140 cm. bred og 100 cm. dyb.


Sort, svensk granit til Niels Peter Bruun Nielsens kommende projekt

Niels Peter Bruun Nielsen (f. 1959) er som kunstner autodidakt. Han startede i tømrerlære efter skolen, men sprang fra efter 3 måneder. Efter Handelsskole uddannelse, arbejdede Bruun Nielsen ved fiskeauktionen på Esbjerg havn, hvorefter han selv prøvede lykken som fiskeeksportør. Uheldigvis var der netop på dette tidspunkt midt i 80'erne nedtur i fiskeindustrien og Bruun Nielsen måtte stoppe sin forretning. Han besluttede sig for, at realisere en gammel drengedrøm om at blive billedhugger.

<< 2 >>

Alle fotografiske gengivelser er vist med
Niels Peter Bruun Nielsens tilladelse.

© artinfo.dk/Niels Peter Bruun Nielsen