Artinfo.dk
Netmagazine om kunst


Ukraine som et grænseland mellem sprog og religion slår sig også igennem i forhold til ukrainernes kunstneriske bagage. Der er en verden til forskel på de strømninger, der har influeret det vestlige og det østlige af landet. De store vestlige kunstpersonligheder kan næsten alle siges at have haft ideer om et selvstændigt Ukraine - hvad man dog kun i sjældne tilfælde har haft held til. Omvendt har man i de østlige regioner haft det som en naturlig præmis, at man var en del af Rusland - man var det lidt eksotiske, varme "Lillerusland". Schevchenko, den store "ukrainske" maler, digter og forfatter, er nok blevet et nationalt symbol, men kun for alvor i den vestlige del. Hans værker er nationalistiske, ligesom mange andre billedkunstneres fremstilling af Ukraine som et "kosakkernes land". Det er bemærkelsesværdigt, hvordan kosakmalerier dominerer på det store museum for ukrainsk billedkunst. Kosakkerne forsøges gjort til den befolkningsmæssige base, der har adskilt de frihedselskende ukrainere fra de autoritetstro russere i det klaustrofobiske Moskva. Eneste grund til overhovedet at have haft kontakt til Moskva er ud fra den synsvinkel, at man kunne bruge Rusland i forsøget på at befri sig fra det polske overherredømme.


Model af Kosak.

Det er ironisk, at kosakkerne også spiller en hovedrolle i den østlige selvforståelse. Her er historien blot vendt på hovedet, og man ser kosakstanden, som den ortodokse verdens yderste værn mod de katolske fjender i vest - Polen, og de mindst lige så store fjender i syd - de muslimske tyrkere. Hvor det kulturelle grundlag altså har været det samme, har man i forskellige områder tillagt basen forskellig betydning. De forskellige opfattelser af Ukraine som en del af den centraleuropæiske eller russiske sfære sætter sit tydelige spor på alt i dagens Ukraine.


Bronzeskulptur af Schevchenko.

Man har bevaret Lenin et stenkast fra Schevchenkoskulpturen. Man bruger flittigt kosakker som gadeudsmykning, men festligholder også oktoberrevolutionen. Det ukrainske nationalsymbol, en trefork, hænger side om side med hammer & segl.
På den positive side har denne "hverken eller mentalitet" skånet Ukraine for etniske uroligheder, som opstod andre steder i starten af halvfemserne. På den negative side har slingrekursen betydet, at Ukraine tilsyneladende ikke selv ved, hvor det hører hjemme. Når man forsigtigt forsøger at tilnærme sig de vesteuropæiske institutioner, som eksempelvis EU, går der kun kort tid inden man trækker følehornene til sig og for en tid i stedet søger mod Rusland for at tilgodese den store del af befolkningen, der finder trygheden herfra. Vaklen fører selvsagt ikke mange steder hen, og Ukraine er derfor et land i tomgang - et land, hvor udviklingen er gået i stå. For øjeblikket er situationen uløst. Kursen mod en position i "udkanten af det hele" har foreløbigt betydet økonomisk deroute og politisk marginalisering for et helt land. Man står altså i et vakuum, og kan tilsyneladende ikke se en farbar vej, der tager de fornødne hensyn til alle befolkningsgrupper. Man må håbe, at den vej findes.

<< 2 Indhold

© artinfo.dk/Bjarke Hammer Eriksen